Dette sker i ReSpin det næste stykke tid...

Peter Sommer In-store

Torsdag d. 5 april 2018 - kl. 15.30 - ?

Den danske troubador er en af nutidens største sangskrivere, og han elsker at lege med ordene. Med storslåede lydbilleder sætter Peter Sommer ord og billeder på tilværelsens små og store tildragelser.

Med sit nye album "Elskede at drømme, drømmer om at elske " i bagagen er Peter Sommer og Tiggerne draget på turné - og i den forbindelse kigger de forbi butikken, til en afslappet og casual meet & greet.

V-Day! Herning

Søndag d. 15 april 2018 - kl. 10.00-15.00

Vi åbner endnu engang dørene for en festlig dag i vinylens tegn!
Masser af brugte og nye plader, samt alt indenfor tilbehør. Udover det store udvalg af diverse produkter, vil der også være mulighed for at blive opdateret i, hvad der sker på Hi-Fi området i de tilstødende demorum. Der vil være underholdning ved vinyl DJ samt live musik, bio med bl.a. dokumentar omkring vinylproduktion. Desuden får vi besøg af Nordsø Records, der vil fortælle om hvordan en vinylplade bliver fremstillet - fra start til slut!

Østkyst Hustlers

Fredag d. 20 april 2018 - kl. ?

Hvorfor er det hele bare så ufedt i Jylland?

Det er det bestemt heller ikke! Østkyst Hustlers har ihvertfald valgt, at slå vejen forbi Herning. Det sker d. 20 april, hvor de udover at gæste Fermaten, også giver en eksklusiv akustisk koncert i ReSpin. 
Med hits i bagagen som "Han Får For lidt", "Hustlerstil", "Kyssesvinet" og ikke mindst deres nye single "Hey Tøsepige", så tegner det til at blive en helt ekstraordinær oplevelse!

Record Store Day

Lørdag d. 21 april 2018 - kl. 9.00-16.00

Dagen for folket, der udgør verdenen omkring pladebutikkerne - personalet, kunderne samt artisterne - kan være sammen om at fejre den unikke kultur der er i en pladebutik, samt den særlige rolle disse uafhængige butikker spiller i dette fællesskab. Specielle vinyl, CD og MC udgivelser samt forskellige promotionelle produkter laves specielt til denne dag.
For første gang kan vi i Phono.dk / ReSpin være en officiel del af dagen. Så det glæder vi os enormt til. Vi håber, at vi ses i butikken, der på dagen vil være spækket med disse spændende udgivelser!
Da det er specielle titler i begrænsede oplag, vil der ikke kunne laves forudbestillinger/reservationer. Det hedder først til mølle fra døren åbnes kl. 9.00...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Find os her

ReSpin
Passagen, Bredgade 59c
7400 Herning

Åbningstider

Mandag - fredag: kl. 10.00 - 17.00
Lørdag: kl. 10.00 - 14.00.